10 gyldne tips til at optimere din hjemmeside

Web-Koncepts ultimative optimeringsguide

Hos Web-Koncept ønsker vi at hjælpe dig! Vi har derfor her samlet 10 konkrete, gyldne tips, som klæder dig godt på, når du skal optimere din hjemmeside.

Guiden hjælper dig med…

Web-Koncepts 10 gyldne tips

10 gyldne tips til at optimere DIN hjemmeside!

Drømmer du om at gøre din hjemmeside mere brugervenlig? Vil du have den frem blandt søgeresultaterne på Google? Eller skal du gøre den mere konverteringsvenlig, så de besøgende rent faktisk tager kontakt til dig eller køber dine produkter?

Hos Web-Koncept ønsker vi at hjælpe dig med alt dette – og meget mere! Vi har derfor her samlet 10 konkrete, gyldne tips, som klæder dig godt på, når du skal optimere din hjemmeside.

Web-Koncept er et moderne og erfarent webbureau, som hjælper dig med alt inden for hjemmesider og online marketing. Vi kan derfor også hjælpe dig med at designe en flot, brugervenlig hjemmeside, søgemaskineoptimering, Google Ads og meget andet!

I siden finder du en indledende oversigt over Web-Koncepts 10 gyldne tips, som ned igennem siden her bliver uddybet.

God fornøjelse og læselyst!
Web-Koncept

Opbygning & design

1: Lav konventionelle opsætninger og imødekom forventningerne

Når du skal have lavet en hjemmeside, anbefaler vi hos Web-Koncept, at du tænker over, hvordan hjemmesider plejer at se ud. Der er altså nogle uskrevne regler om, hvordan en hjemmeside er sat sammen.

Som standard er man, som bruger, f.eks. vant til at logoet sidder i venstre hjørne – og hvis der klikkes på logoet, tages man automatisk til forsiden. Derudover er man vant til, at links er fremhævede, og at klikbare elementer “reagerer”, når man holder musen over dem. De fleste brugere, og dermed også dine potentielle kunder, vil også have en forventning om, at dine kontaktoplysninger står i bunden af din hjemmeside.

Ved at sørge for at din hjemmeside overholder disse konventionelle regler, skaber du en følelse af genkendelse hos dine potentielle kunder, også selvom de aldrig har besøgt din hjemmeside før. Genkendelse betyder tryghed – og det er vigtigt, hvis du vil sørge for, at en bruger bliver til en kunde!

Kan dine potentielle kunder finde rundt på din hjemmeside? Hos Web-Koncept mener vi, at det er vigtigt at have en overskuelig menu-struktur på din hjemmeside, så dine potentielle kunder ikke bliver forvirrede i processen om at finde frem til den information de søger. Det vigtigste er, at brugeren hurtigt kan få sig et overblik over, hvilke ydelser du tilbyder, og hvordan du kan kontaktes.  
Når du arbejder på din menustruktur skal du have kunden i fokus. Hvad ville du selv lede efter, hvis du skulle søge informationen?

Overvej følgende:

  • Hvilke spørgsmål stiller dine kunder dig oftest? 
  • Hvilke informationer ledte de efter? Dine ydelser, priser eller noget tredje? 

Med disse spørgsmål i mente har du mulighed for at skræddersy din hjemmesides menustruktur, således at kunderne altid kan finde svar på deres spørgsmål så problemfrit som muligt.

Hos Web-Koncept opfordrer vi dig til, at du som hjemmeside-ejer altid skal overveje målgruppen for din hjemmeside. Hvem henvender den sig til? Hvilke brugere vil du gerne engagere, når de lander på din hjemmeside? Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at farver, design og billeder tilpasses målgruppen, som du forsøger at ramme. Det er oftest det enkle udtryk, som virker bedst og rammer bredest.

Er din hjemmeside let og overskuelig uden for meget information, er det også lettere for dine potentielle kunder at orientere sig og danne sig et overblik. 

Og vigtigst af alt; at finde frem til den information de kom for at finde!

Nogle tror måske, at det er spild af værdifuld plads i skærmbilledet, hvis ikke alle informationer er at finde på mindst mulig plads – hos Web-Koncept siger vi, at dette er helt forkert!

For at skabe ro og balance i dit hjemmeside-design er det vigtigt ikke at være bange for luft – såkaldt white space. Hvis din hjemmeside er plastret til med indhold på hver eneste ledige millimeter, vil det hurtigt blive uoverskueligt for brugeren og ikke virke efter hensigten. Luft i dit hjemmeside-design giver dig mulighed for at prioritere indholdet i sektioner og dermed gøre din hjemmeside mere “spiselig” – samtidigt med at du kan få netop dit budskab frem til brugeren. På den måde er det også lettere at disponere indholdet ned over din hjemmeside, så de vigtigste ting står øverst, og sektionerne har en sammenhæng. 

Husk: Vi er vant til at scrolle, og hos Web-Koncept mener vi derfor, at det er derfor en god idé at sprede informationer ud, så de bliver mere overkommelige!

I rød tråd med de tidligere punkter mener vi hos Web-Koncept også, at det vigtigt at overveje valget af skrifttype på din hjemmeside. En skrifttype, der er svær at læse, kan afskrække brugerne og sende dem væk fra din hjemmeside – når de lige er landet! 

Dette er selvfølgelig et skrækscenarie, men hos Web-Koncept siger vores erfaring os, at det stadig er vigtigt at overveje, hvordan du bruger skrifttyper.

Eftersom vi er vant til at se skrifttyper med fødder i trykte materialer, såkaldte „seriffer“, tror nogen fejlagtigt, at dette også er at foretrække på internettet – men det er faktisk helt modsat. Derfor er det altid værd at huske på, at brugen af letlæselige webfonts som brødtekst ikke bare er et “designvalg”, men rent faktisk et aktivt valg, du skal tage, hvis du vil have brugeren til at læse alt den information, du tilbyder på din hjemmeside.

Grafik & billeder

6: "A picture is worth a thousand words": Brugen af gode billeder

Web-Koncept anbefaler altid, at du fremviser din virksomhed i det bedst mulige lys – gerne ved brug af gode billeder, der inspirerer eller viser dit håndværk frem. Billeder gør altid dine tekster mere spændende og vil engagere dine potentielle kunder til at bruge længere tid på din hjemmeside!

Billeder kan bruges på flere måder – dekorativt eller med et konkret formål. Med dekorative billeder er det altid værd at overveje kvaliteten af de billeder, du bruger. Disse billeder skal oftest bruges til at sætte en stemning eller fungere som baggrund for f.eks. en tekst. Billederne er uden tvivl flottest, hvis de er højtopløselige og taget af en professionel fotograf. Til disse billeder kan det derfor være en fordel at benytte sig af stock-billeder, hvis du altså ikke selv har mulighed for at tage denne type billeder.

Har du et tømrerfirma, der renoverer og bygger huse, kan det derimod også være en stor fordel, hvis du f.eks. kan fremvise før/ efter billeder eller billeder af forskellige værelser og rum i forskellige vinkler. Disse billeder er altså billeder med et konkret formål – at vise dine potentielle kunder, hvad DU kan! Det handler om at finde en perfekt balancegang, og billeder skal altid have en relevans i forhold til indhold.

Igen mener vi hos Web-Koncept, at det er vigtigt at tænke over, hvad du som kunde f.eks. ville kigge efter hos andre udbydere af samme tjeneste.

Konvertering

7: Hvor vil du guide dine potentielle kunder hen?

Når du planlægger din hjemmesides indhold, navigation, tekster og billeder, anbefaler vi hos Web-Koncept, at du overvejer følgende: Hvor vil du have brugeren til at klikke hen? Er der nogle af dine ydelser, som er vigtige at fremhæve? Hvad er formålet med din hjemmeside? Dette skal du have i tankerne, når du skriver dine tekster og udformer dit indhold.

Det er vigtigt at guide en potentiel kunde til en kontaktside – men lige så vigtigt at fremhæve, hvad du kan tilbyde dem, før de kontakter dig. 

Hos Web-Koncept har vi selv god erfaring med bl.a. at gøre dette med knapper og sektioner, der leder kunden videre, men også klikbare fokusbokse med en kort tekst, et lille ikon eller et godt billede, som indbyder brugeren til at klikke videre. Tag styringen og lad dine kunder klikke videre til lige netop det, DU gerne vil fortælle dem!

SEO & tekst

8: Skriv relevante tekster om dine arbejdsområder

Du synes måske selv, at du har de mest spændende ydelser eller det bedste produkt – det er dog ikke sikkert, at brugeren af din hjemmeside deler den samme entusiasme som dig. Det er derfor essentielt, at du sætter dig i dine potentielle kunders sted – hvad tror du, at de ønsker at vide om din virksomhed og dine ydelser? 

Ved Web-Koncept anbefaler vi dig derfor at præsentere brugerne for relevant og konkret information, som de kan bruge til at træffe en beslutning! Det er derudover også en selvfølge, at dine tekster virker bedst, hvis de er velskrevne og letlæselige – men der er også en anden ting, du skal tænke på: Søgemaskineoptimering (SEO). Når du skriver din tekst, er det vigtigt, at der er nok tekst til, at Google kan aflæse, hvad din side handler om, og gerne mindst 200 ord. Samtidig er det vigtigt, at du inkluderer de nøgleord, som dine potentielle kunder søger efter på Google. 

Hvis vi lige vender tilbage til vores tømrer-eksempel endnu en gang: Tilbyder du eksempelvis renovering er det selvfølgelig vigtigt, at du inkluderer renovering som ord flere gange i din SEO-tekst. Derudover er det også en fordel at liste dine forskellige ydelser op i punktform. 

Helt afgørende er det dog, at dine tekster er UNIKKE og ikke kopieret fra andre sider, da du ellers vil opnå helt modsatte effekt og blive straffet af Google for dette. Din placering på Google vil altså blive dårligere, hvilket er det sidste du ønsker!

Hos Web-Koncept ved vi, hvor vigtigt det er, at dine tekster har et klart budskab og er fængende og relevante fra start. Vær konkret og ligefrem: Hvad tilbyder du? Hvilken værdi skaber du for dine potentielle kunder? Det er vigtigt, at du bevarer fokus, når du skriver teksterne til din hjemmeside og dine ydelser – ellers mister brugeren hurtigt interessen.

Nøgleordene er altså: Kvalitet frem for kvantitet! 

Når det er sagt, er det vigtigt at pointere, at en god tekst også skal have en god opbygning. Det er altså vigtigt at inddele teksten i flere afsnit med gode og beskrivende overskrifter til hvert af dem. Dette er både godt ift. SEO men også for brugerens oplevelse af teksten. Det er meget mere overskueligt at læse hele teksten, hvis man hurtigt kan danne sig et overblik og finde ud af, hvad teksten egentlig handler om. 

Web-Koncept anbefaler, at du også fokuser på “den offensive læser” – læseren som skimmer teksten igennem for nøgleord og væsentlige overskrifter. Her er det rigtig vigtigt, at du bruger punktopstillinger, links, og markerer vigtige pointer med fed. På den måde tilfredsstiller du alle dine potentielle kunder!

Det kan måske virke som en lille ting, men det er det faktisk ikke – overskriften på din hjemmesides forside er rigtig vigtig for din placering på Google!

Den skal først og fremmest figurere øverst eller næsten øverst i din forsidetekst (som selvfølgelig er både fængende og konkret), og derudover skal den også være størrelsesmæssigt korrekt ift. tekstens hierarki. Dvs. at det skal være dén overskrift, som er størst på forsiden. Derudover skal den markeres med et H1-tag, som altså er noget som Googles robotter læser, når de scanner din side. Hos Web-Koncept vil vi understrege vigtigheden af, at du udvælger nogle præcise nøgleord, som er relevante for lige netop din branche og det, du tilbyder.

Lad os tage vores tømrer-eksempel frem en sidste gang: Er du tømrer med base i Nordjylland og tilbyder renovering, nybyggeri og tilbygninger, ville det give mening at bruge netop disse ord som nøgleord – tømrer, renovering, nybyggeri, tilbygninger og Nordjylland. Igen er det en rigtig god idé at sætte sig i din potentielle kundes sted – hvad ville de søge på, på Google? Hvad er der flest søgninger på? Hvilket område er relevant for dig? Hvor befinder dine kunder sig? 

Det kræver meget erfaring at blive rigtig god til dette, men det er altid godt at have en idé om, hvad dine potentielle kunder ville søge på, hvis de skulle lede efter netop dine ydelser! 

Ydermere mener vi hos Web-Koncept, at det er en fordel, hvis nøgleordene kan formuleres til en kort og præcis sætning, så den kan bruges som en overskrift, uden at virke malplaceret – for det er en den tværtimod ikke!

Web-Koncepts tjekliste

Sæt i gang med Web-Koncepts tips!

Der er rigtig mange ting du, som hjemmeside-ejer, skal tænke på, hvis du vil optimere din hjemmeside – både ift. brugerrejse og -oplevelse, men også hvis du vil rangere højere på Google. Det kan være noget af en jungle at finde ud af – og med markedets hårde konkurrence samt internettets omskiftelige natur er det næsten et fuldtidsjob at sætte sig ind i, hvordan man optimerer sin hjemmeside selv.

Med denne guide udviklet af Web-Koncept er du godt rustet til at komme i gang med at få din egen hjemmeside på rette vej. Og hvis du alligevel ikke vover dig ud i det, så tøv ikke med at tage fat i os – vi er naturligvis eksperter på området!

Web-Koncept er altid klar til at hjælpe dig med at få mest muligt ud af din hjemmeside og online markedsføring, så du kan skille dig ud blandt dine konkurrenter!

Skal vi også hjælpe dig?

Send os dit domæne og vi tager et kig på din hjemmeside!

Vil du også have en succesfuld hjemmeside? Indtast dit domæne og hør hvordan vi kan hjælpe dig!